En lille gruppe udviklere har lagt kildekode og færdige programmer ud til kloner af Microsoft Office og Adobes kreative pakke. Programmerne er skrevet i Rust, og AI-modellen Claude har gjort det meste af arbejdet. Kvaliteten er langt fra færdig, men pointen er en anden. Hvis en AI-model kan genskabe de to mest indbringende softwarepakker i verden på få måneder, hvad er så premium-software egentlig værd?
Spørgsmålet stiller Rupert Goodwins i en klumme i The Register den 19. oktober. Han forudsagde i 2024, at AI ville gøre det muligt at klone store applikationer. Nu er det sket, og han mener, at konsekvensen rækker langt ud over Microsoft og Adobe.
Hvad ArtCraft har bygget
Projektet hedder ArtCraft, og koden ligger åbent i GitHub-organisationen storytold. Den rummer 66 repositories. Tekstbehandlingen hedder WordCraft, regnearket GridCraft, og billedredigeringen PhotoCraft. Dertil kommer blandt andet LightCraft til fotofremkaldelse, SoundCraft til lydredigering, CadCraft til teknisk tegning og FigCraft til interfacedesign. Alt er skrevet i Rust og udgivet under MIT- eller Apache 2.0-licens.
Interessen er til at tage og føle på. PhotoCraft har over 68.000 stjerner på GitHub, WordCraft over 14.000, og alle projekterne blev opdateret så sent som i dag. ArtCraft kalder selv programmerne clean-room-genimplementeringer: de er bygget ud fra offentlige filformater og ved at observere, hvordan originalerne opfører sig, uden adgang til Microsofts eller Adobes kildekode. Ikoner, knapper og grafik er lavet fra bunden eller hentet under frie licenser.
The Register testede WordCraft på en Surface med Arm-processor den 8. oktober og fandt, at det virkede overraskende godt. ArtCraft anslår selv, at WordCraft har 62 procent af Words funktioner. Diagrammer, SmartArt og indlejrede objekter mangler, og test mod rigtige DOCX-filer er ikke begyndt. Programmerne er i pre-alpha, og ingen bør bruge dem til rigtigt arbejde endnu.
Det afgørende er ikke, hvor de står i dag, men hvor hurtigt de er nået dertil. ArtCraft siger åbent, at udviklingen læner sig tungt op ad Claude. Det er den samme type AI-modeller, som danske udviklere bruger i Claude Code og Cursor hver dag. Forskellen er kun, at opgaven her var: byg Word.
Må man det?
Microsoft har kvitteret for The Registers henvendelse uden at svare. Adobe vil ikke kommentere. Det gælder også The Document Foundation, der står bag LibreOffice og pludselig har fået en konkurrent, der er bygget på måneder i stedet for årtier.
Juridisk er sagen uafklaret. Neil Brown fra det britiske advokatfirma decoded.legal siger til The Register, at svaret afhænger af land, men at udviklerne har et reelt argument: de har bygget funktionaliteten selv uden adgang til kildekoden, og funktionalitet er ikke beskyttet af ophavsret. Det er samme princip, der i sin tid tillod kloner af IBM's PC-BIOS og senere LibreOffice og GIMP. Brown forventer, at spørgsmålet ender i retten, hvis den krænkede part har penge nok.
Goodwins peger på en ironi, der gør sagen sværere for softwaregiganterne. AI-selskaberne har selv trænet deres modeller på enorme mængder beskyttet materiale og forsvaret det som rimelig brug. Microsoft er medejer af OpenAI og medsagsøgt i New York Times' sag mod selskabet. Det bliver svært for samme Microsoft at hævde, at en model ikke må lære, hvordan Word ser ud. Spørgsmålet om hvem der ejer kode skrevet af AI er allerede uklart nok. Her kommer en ny dimension: hvem ejer programmet, som koden efterligner?
Når al software bliver open source
Goodwins' egentlige pointe handler om forretningsmodellen. Premium-software tjener penge på lock-in. Du betaler for Office, fordi alle andre sender dig DOCX-filer, og for Photoshop, fordi det er det, bureauet kan. Hvis enhver med en kodeagent kan få en fungerende kopi, forsvinder det greb. I praksis bliver al software open source, uanset hvad licensen siger.
Det oplagte modtræk er at flytte produktet i skyen og sælge abonnement. Microsoft 365 og Adobe Creative Cloud er allerede der. Men Goodwins mener, at det kun køber tid. En AI-agent kan observere en webgrænseflade lige så let som et skrivebordsprogram og bygge den efter. Han kalder det et våbenkapløb, mennesker ikke kan vinde.
Her er det værd at være nøgtern. 62 procent af Word er ikke Word, og den sidste del er typisk den dyreste: kompatibilitet med 30 års gamle filer, tilgængelighed, oversættelse til 100 sprog, supportaftaler og certificeringer. Det er også dér, store kunder køber. Men ArtCraft behøver ikke erstatte Office for at skade prisen. Det er nok, at en indkøbschef kan pege på et gratis alternativ, der dækker 90 procent af brugerne.
Modellen der æder sit eget grundlag
Goodwins kobler klonerne til et større mønster: AI tjener penge ved at fjerne indtægten hos dem, den er afhængig af. Retsdokumenter fra New York Times-sagen viser, at Microsoft internt har beskrevet generativ AI som et produkt, der ødelægger sin egen forsyningskæde, og brugt ordet doom loop om strategien. Når AI-svar erstatter klik til nyhedssider, forsvinder de penge, der betalte for det indhold, modellerne lærte af. Med software er det samme logik. Modellerne er trænet på årtiers kode. Nu bruges de til at gøre den kode værdiløs som handelsvare.
Samtidig bliver selve modellerne billigere. Kinesiske open source-modeller som GLM og DeepSeek leverer næsten samme resultat som de amerikanske frontmodeller til en brøkdel af prisen, og flere kan køre lokalt. Den mur, der i dag beskytter Office, er altså ikke juraen, men prisen på at få en model til at skrive 62 procent af Word. Den pris falder hvert kvartal.
Goodwins afslutter med, at ingen rigtig ved, hvordan AI-løftet skal finansieres. SemiAnalysis anslår, at branchen skal bruge 11 billioner dollar på infrastruktur frem mod 2030, mens Gartner mener, at afkastet ikke kan bære væksten. Set fra en virksomhed, der i dag betaler for licenser, er det et mærkeligt billede: de selskaber, der skal have tusindvis af milliarder ind, bygger værktøjer, der gør de softwareprodukter, pengene skulle komme fra, gratis.
Hvad det betyder i praksis
For de fleste er ArtCraft ikke et alternativ til Office endnu. Men projektet viser, at AI-kodeagenter nu kan bygge komplette programmer, ikke kun funktioner, og at arbejdet kan skaleres med tokens i stedet for ansatte. Den samme evne gør det muligt at bygge interne værktøjer, der før krævede et licensindkøb, og at automatisere arbejdsgange, som før hang fast i et bestemt produkt.
Det ændrer også et gammelt regnestykke. Når en leverandør hæver prisen eller lukker en funktion bag et dyrere abonnement, var svaret før at betale eller flytte til noget dårligere. Fremover er der en tredje mulighed, og den koster omtrent det samme som en måneds abonnement i tokens. Om det ender i retten eller i et nyt softwaremarked, afgør de næste par år. ArtCrafts kode ligger der allerede.
Kilder: The Register (klumme), The Register (test af WordCraft), GitHub
