AI-dokumenthåndtering fra fil til system

AI-dokumenthåndtering: sådan får I data fra PDF, scanning og mail ind i jeres system. Se dokumenttyper, udtræk, kontrol og hvad der kræver et menneske.

AI-dokumenthåndtering fra fil til system

Bilag, kontrakter og følgesedler ligger i indbakker og på fællesdrev som filer, men det er felterne i dem, der skal bruges: leverandør, beløb, dato, vare. AI-dokumenthåndtering er vejen fra filen til de felter og videre ind i det system, der skal bruge dem. Det er en af de opgaver i AI-automatisering, hvor gevinsten er konkret, fordi nogen i dag taster det samme ind, dokument efter dokument. Samtidig er det en opgave, hvor fejl er dyre, så kontrollen er lige så vigtig som udtrækket.

Seks trin fra fil til felt i systemet

Et dokument skal gennem seks trin, før det er blevet til data: modtagelse, læsning, udtræk, validering, godkendelse og bogføring i systemet. AI gør det største arbejde i læsningen og udtrækket. Resten er almindelig forretningslogik og kontrol. Det svarer til AI automation, hvor AI forstår indholdet, mens faste regler og systemer udfører resten.

Forskellen på gammel og ny teknik er enkel. Klassisk tekstgenkendelse (OCR) omsætter en scannet side til tegn. AI forstår, hvad tegnene betyder. Det er den forståelse, der gør, at samme felt kan findes, selv om to leverandører placerer det forskelligt.

Trin Hvad sker Hvem eller hvad udfører
ModtagFilen kommer ind fra en mail, en mappe eller en scannerAutomatik
LæsSiden omsættes til tekst, og dokumenttypen genkendesTekstgenkendelse og AI
UdtrækDe relevante felter findes og får en værdiAI
ValiderVærdierne sammenlignes med ordrer, aftaler og faste reglerRegler i systemet
GodkendAfvigelser og usikre felter gennemgåsMenneske
BogførGodkendte data skrives ind i målsystemetAutomatik, med logning

Hvilke dokumenttyper er sværest at læse?

Tabellen er et typisk billede for hver dokumenttype, ikke målte tal. Hvor svære jeres dokumenter er, ser I først, når I prøver på dem.

Dokumenttype Felter der udtrækkes Målsystem Typisk fejlkilde Kontrolniveau
FakturaLeverandør, beløb, moms, forfaldsdato, ordrehenvisningØkonomisystemSkiftende layout og linjer, der løber over flere siderAfstemning mod ordre, afvigelser til menneske
OrdrebekræftelseVarenumre, antal, leveringsdatoOrdre- eller indkøbssystemAfvigende varenumre og delleverancerSammenligning med bestillingen
KontraktParter, start, slut, opsigelse, vilkårKontraktregisterVilkår, der står spredt eller er ændret i tillægHøjt, et menneske læser det væsentlige
CVUddannelse, erfaring, kontaktoplysningerRekrutteringssystemFrit opsat indhold og personlige oplysningerHøjt, og en vurdering af ansøgeren træffes af et menneske
FølgeseddelVarer, antal, ordrenummerLager- eller ordresystemDårlig scanning og håndskrevne rettelserStikprøver og afstemning mod ordre
SkadesanmeldelsePolicenummer, hændelse, dato, beskrivelseSagssystemFri tekst, billeder og manglende oplysningerHøjt, sagsbehandleren afgør

Mønsteret er, at jo mere et dokument følger en fast opskrift, jo lettere er udtrækket, og jo mere det bygger på fri tekst, jo mere skal et menneske se. Kommer dokumenterne som vedhæftede filer, starter forløbet i indbakken. Det er her AI email-håndtering sorterer mailen og sender bilaget videre til udtrækket.

Hvad må AI selv, og hvad skal et menneske se?

AI skal ikke have det sidste ord om noget, der får konsekvenser for økonomi, jura eller enkeltpersoner. Udtrækket er et forslag, og kontrollen afgør, om forslaget er godt nok til at blive til data i systemet. Tre lag gør forskellen.

  • Validering: felterne sammenlignes med noget, som I allerede ved, fx en ordre, en leverandørliste eller en aftale. Stemmer de ikke, er det en afvigelse.
  • Usikkerhed: udtrækket markerer de felter, hvor det er i tvivl. Disse felter går til et menneske, også selv om resten er i orden.
  • Logning: for hvert dokument kan I se, hvad AI læste, hvad der blev ændret, og hvem der godkendte. Det gør fejl lette at finde og rette.

Hvor strengt kontrollen skal være, afhænger af hvad dokumentet bruges til. En følgeseddel, der alligevel afstemmes mod ordren, kræver mindre end en kontrakt eller et dokument om en person. Beslutninger med væsentlig betydning for en person må ikke træffes helt automatisk uden særligt grundlag og mulighed for menneskelig indgriben.

Dokumenter indeholder ofte persondata, og teksten sendes typisk videre til en sprogmodel hos en leverandør. Det er den samme datastrøm som i en chatbot. Derfor skal I stille de samme krav som ved chatbot og GDPR: en databehandleraftale, overblik over underdatabehandlere, en klar aftale om, at data ikke bruges til træning, og en fast frist for sletning.

Det tunge arbejde ligger i integrationen

Et udtræk er først færdigt, når data ligger det rigtige sted, i det format systemet forventer. Fakturadata skal ind som en postering, kontraktdata i et register og et CV i en kandidatsag. Ofte er det integrationen til målsystemet, der kræver mest arbejde.

Det er også her, løsningen enten bliver en del af en arbejdsgang eller et værktøj ved siden af. Hører den til i en sammenhængende AI-automatisering, kan godkendelsen, bogføringen og besked til dem, der skal handle, ligge i samme forløb. Ellers ender medarbejderne med at kopiere data fra det ene skærmbillede til det andet, og så er gevinsten spist op.

Hvilken dokumenttype skal I starte med?

Vælg én dokumenttype, hvor volumen er stor, og hvor layoutet er nogenlunde ensartet. Den giver hurtigst et billede af, hvad der virker. Tilgangen er den samme som ved anden automatisering af arbejdsgange: start med en opgave, der gentager sig, og som alle kan se værdien af.

  • Saml et udvalg af rigtige dokumenter, også de besværlige: dårlige scanninger, afvigende layout og håndskrevne rettelser.
  • Skriv ned, hvilke felter der skal ud, og hvor de skal hen.
  • Kør udtrækket og sammenlign med de rigtige værdier. Fejlraten måles her på jeres egne dokumenter.
  • Beslut kontrolniveauet ud fra resultatet. Dokumenter og felter, hvor udtrækket rammer rigtigt, kan kontrolleres ved stikprøver, og resten skal gennemgås.
  • Udvid først til næste dokumenttype, når den første kører stabilt.

Bilag, kontrakter og følgesedler bliver ved med at lande i indbakken og på fællesdrevet, og felterne i dem skal stadig ind i systemet. Kun én ting kan ændre sig: om en medarbejder skal taste dem af. Efter en pilot på én dokumenttype ved I, hvilke felter AI læser sikkert, og hvilke der skal forbi et menneske, før de bliver til data.

Ofte stillede spørgsmål

AI læser et dokument, finder de felter der er brug for, og sender dem videre til et system, fx et økonomisystem eller et sagssystem. Dokumentet kan være en PDF, en scanning eller en vedhæftet fil i en mail. Resultatet er data i felter i stedet for en fil, som nogen skal taste af.

OCR omsætter billedet af en side til tegn. Det fortæller ikke, hvad tegnene betyder. AI bygger oven på og forstår, hvilket tal der er beløbet, hvilken dato der er forfaldsdatoen, og hvad der er leverandøren, også når layoutet er forskelligt fra dokument til dokument.

Ja, men ikke uden kontrol. De udtrukne felter valideres mod jeres ordrer og aftaler, og afvigelser går til et menneske, før noget bogføres. Det er validering og godkendelse, der gør forløbet pålideligt, ikke udtrækket alene.

Det afhænger af leverandøren og af databehandleraftalen. Dokumenterne indeholder ofte persondata, og de sendes typisk videre til en sprogmodel. Derfor skal I vide, hvem der behandler dem, hvor de opbevares, hvor længe, og at de ikke bruges til træning. Principperne er de samme som for en chatbot.

Det kan ingen svare ærligt på forhånd, for fejlraten afhænger af jeres dokumenter, deres kvalitet og layout. Den måles på jeres egne dokumenter i en pilot, hvor I sammenligner udtrækket med de rigtige værdier, før I beslutter, hvor meget der skal kontrolleres.

Michael Nielsen

Michael Nielsen er datamatiker og AI-konsulent hos Nordium, hvor han udvikler AI-agenter, automatiserede arbejdsgange, plugins og specialudviklede systemer. Han skriver om AI fra udviklerens side: hvad der virker i praksis, og hvad der er hype. Mere om Michael